|
Når du har optaget et lån, kan der opstå en tvist undervej i låneperioden. Det kan være, at du føler dig urimeligt behandlet af låneudbyderen, at I er uenige om, hvordan lånekontrakten skal forstås eller at låneudbyderen har ændret uretmæssigt i lånets vilkår. Du har så forskellige muligheder for at klage, alt efter hvilken type lån, du vil klage over. Du kan enten klage ved Forbrugerklagenævnet eller ved Pengeinstitutankenævnet.
Forbrugerklagenævnet
Hvis du vil klage over et lån du har optaget for at finansiere et køb, altså hvis du har købt en vare på kredit, skal du klage til Forbrugerklagenævnet under Forbrugerstyrelsen. Du kan kun klage til Forbrugerklagenævnet, hvis det drejer sig om en vare til mindst 800 kroner og højest 100.000 kroner – undtaget tøj og sko, hvor grænsen er 500 kroner. Det koster 160 kroner i gebyr at klage, men dem får du igen, hvis du vinder sagen.
Forbrugerklagenævnets afgørelser er ikke bindende, og nævnet kan ikke tvinge virksomhederne til at følge deres afgørelser. Men hvis et firma ikke vil efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelser, kan du videreføre sagen ved en domstol. I disse forbrugersager er der fri proces, det vil sige, at du ikke skal betale omkostninger, og der er også mulighed for at Forbrugerklagenævnet på dine vegne kan føre sagen imod virksomheden.
Pengeinstitutankenævnet
Hvis du har lånt et kontant beløb i et pengeinstitut eller ved et firma der er et datterselskab hos et pengeinstitut. Pengeinstitutklageankenævnet kan også behandle klager over danske filialer af udenlandske banker. Du kan ikke klage over realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller banker i Færøerne eller på Grønland.
Private låntagere kan klage, og klagen skal dreje sig om en økonomisk uenighed. Det vil sige, at der skal være penge på spil. Det koster 150 kroner i gebyr at indsende en klage.
Pengeinstitutankenævnet afsiger ikke bindende afgørelser og kan ikke tvinge bankerne til at rette sig efter afgørelserne. Men hvis en bank ikke vil følge afgørelsen, skal den meddele det til nævnet, der så oplyser dig om dine muligheder for at føre sagen videre ved en domstol. Men i praksis følger de fleste banker nævnets afgørelser.
Andre långivere
Hvis du har taget et lån ved en virksomhed, der ikke er tilknyttet en bank eller et pengeinstitut, har du ikke andre muligheder for at klage end at gå til de civile domstole. Det vil sige, at du skal anlægge en sag ved retten. Det kan være en dyr omgang i advokatsalær og omkostninger til retten.
Derfor er det en god ide at sikre sig, hvem der er det den låneudbyder, som du overvejer at tage et lån hos. Hvis du vil sikre dig en mulighed for at klage, skal du vælge et firma der er ejet af et pengeinstitut. Du kan altid se i de generelle forretningsbetingelser, hvem der står bag firmaet, og ellers kan du spørge låneudbyderen inden du optager et lån.
Du kan se en liste over de danske pengeinstitutters datterselskaber her (http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Omankenævnet/Oversigt-over-finansieringsselskaber-ejet-af-pengeinstitutter.aspx )
Læs mere om de to klage muligheder her:
Forbrugerklagenævnet (http://www.forbrug.dk/fs/hvem/fkn/ )
Pengeinstitutankenævnet (http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside.aspx ) |