|
Der er to love, der gælder når du indgår en aftale om et lån. For det første gælder Prismærkningsloven, der fastlægger hvad långiveren skal oplyse inden du skriver under på lånet – og hvad der skal oplyses om i reklamer og på hjemmesider.
For det andet gælder Kreditaftaleloven, der bestemmer de vilkår der gælder, når lånet er indgået og du har modtaget pengene. Kreditaftaleloven har også bestemmelser om, hvad lånegiveren er forpligtiget til at gøre, og hvad firmaet har ret til at gøre, hvis du ikke betaler til tiden.
Der findes forskellige paragraffer alt efter om du har lånt et kontant beløb, har købt et produkt på kredit eller har et kontokort med mulighed for at trække op til et beløb. Men hovedtrækkene i reglerne er temmelig ens.
Hvad skal oplyses om lånet?
Hvis du er i gang med at undersøge hvilket lån du skal vælge eller bare kigger på priserne, er der nogle helt bestemte ting, som loven siger, skal oplyses ved et lånetilbud. Uanset om du køber et produkt på kredit eller du låner et kontant beløb, skal de årlige omkostninger i procent (ÅOP) altid oplyses. Hvis du kigger på et lån med et kontant beløb, skal låneudbyderen altid skilte med:
* Den årlige nominelle rente (den årlige rente med renters rente)
* Den højeste og laveste nominelle rente, hvis man kan låne pengene med forskellige rentesatser
* Eventuel løbende provision
* Stiftelsesomkostninger til långiveren og at afgifterne (fx skat) til det offentlige ikke er angivet
* De årlige omkostninger i procent for kreditten
* Om der er omkostninger ved sikkerhedsstillelse.
Desuden kan der være nogle gebyrer, som loven ikke kræver, at låneudbyderen oplyser om i reklamer, men alle gebyrer om omkostninger skal oplyses ved indgåelse af lånet. Det vil sige den kontrakt du modtager og som skal underskrives, skal indeholde samtlige gebyrer og omkostninger.
Hvis du køber et produkt, for eksempel en fladskærm på kredit, skal butikken oplyse, hvad kontantprisen er, omkostningerne ved at købe på kredit og ÅOP.
Pligter og rettigheder
Du har pligt til at overholde de aftaler der er indgået for lånet, men du har også nogle rettigheder. For eksempel kan låneudbyderen ikke bare ændre renten eller ydelserne imens lånet løber. Hvis vilkårene for lånet kan ændres undervejs, skal det oplyses hvordan og hvorfor inden du indgår lånet.
Du har altid ret til at betale lånet tilbage – uanset hvor meget der er tilbage af lånet. Men hvis du ikke betaler afdragene på lånet, kan låneudbyderen først sende tre rykkere med ti dage imellem og derefter indgive sagen for fogedretten.
Hvis du har overset noget med småt i kontrakten og har underskrevet lånet er alt håb heller ikke ude. Hvis lånet er indgået på groft urimelige vilkår, kan du gå i retten og få ændret renten eller andre forhold. Det er svært på forhånd at opstille nogle grænser for, hvad der er groft urimeligt, og man kan ikke på forhånd regne med, at få ændret vilkårene. Som udgangspunkt er det den underskrevne låneaftale der gælder, hvis den ellers er udformet efter reglerne med alle oplysninger.
Hvis du mener, at du er blevet urimeligt behandlet af låneudbyderen, har du mulighed for at klage til myndighederne. Læs mere her på siden under ”klagemuligheder”.
Læs lovgivningen her:
Prismærkningsloven (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4790)
Kreditaftaleloven (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59447 ) |
.gif)
